>Helgas Danseinstitut<

Helgas Danseinstitut er underholdning og danseundervisning i ét. Med høj cigarføring og en rap replik leverer Helga en dansetime udover det sædvanlige. Forrygende underholdning hvor du og dine gæster får rørt både ben og lattermuskler.

Skal din fest være fyldt med pep og fut, så ring efter Helgas Danseinstitut!"
Citat Helga!

Den energiske, cerutrygende danselærerinde fra Sønderjylland underviser i alt fra Lanciers til Linedance. Alt efter ønske og antal gæster får du fra 20 til 60 minutters forrygende underholdning, hvor du og dine gæster får rørt både benene og lattermusklerne.

Helgas historie:
Helga træder sine første spæde dansetrin i Sønderjylland og da man mener liden Helga har talent, bliver hun som 8 årig, sendt til København på Det Kongelige Teaters Balletskole.

Helga er dog mere til jazz, så da hun er 13 år gammel, stikker hun af til Amerika for at opsøge kongen indenfor jazzballet, koreografen Bob Fosse. Hun bliver hurtigt Fosses yndling og da han i 1971 skal koreografere filmmusicalen Cabaret er hun tæt på at få rollen som Sally Bowles. Hun bliver imidlertid vippet af pinden af en ung starlet ved navn Liza.

Hun fortsætter dog ufortrødent sin danse-odyssé bl.a. studerer hun salsa på Cuba, danser Line Dance i Texas og arbejder i en årrække som dance captain på et krydstogt skib i Caribien.

I starten af 90érne forelsker hun sig og slår sig ned i Tyskland sammen med Heinz og starter ”Heinz und Helgas Tanz Institut”. De driver skolen med succes i næsten ti år. Men nytårsaften 2000 stikker Heinz af med deres balletpianist Willy. Det tager så hårdt på den ellers slagkraftige sønderjyde, at hun vælger at vende næsen hjemad mod Danmark.

Efter et halvt år på nervesanatorium er Helga dog på banen igen. Hun opretter nu sin helt egen danseskole transportable og kalder den Helgas Danseinstitut.
Helgas Danseinstitut rykker ud til enhver festlig lejlighed og underviser gammel som ung i tidens hotte dansetrin.

Helga kan for eksempel levere en dansetime i:

Line Dance - Find din indre cowboy frem. Fornøjelig
og morsom dans, hvor alle kan være med.

Salsa - Lækre latinrytmer og hotte hofterul.

Jitterbug - Højt tempo og glad musik.

Helga har leveret danseundervisning til både firmafester, privatfester og skolefester og er velegnet til både voksne og børn. Har bl.a. optrådt til personalefest i Musikhuset Århus og til skolefest på N.J. Fjordsgade Skole i Århus.

Helgas Danseinstitut præsenteres af skuespiller, danser og koreograf Helle Halsboe.

På denne side fra Musiker-Børsen kan du se andre sjove komikere

Artikler:

PZVwymTwNQ9
Zeitute Bazjexun